Bliv en del af Kulturpas
Vi tror på, at kulturen, foreningslivet og idrætten kan give uvurderlige oplevelser for den enkelte og skabe vigtige fællesskaber, som kan give de unge mod på livet og selvværd. Det er ikke en let opgave og for at lykkes skal vi have jer med, som kender de unge, arbejder tæt med dem i hverdagen og kan skabe adgang til oplevelser.
Kommunalt samarbejde
Kommunerne spiller en central rolle i, at kulturpas når ud til målgruppen. Kommunerne har en helt unik viden, adgang til de unge og et afgørende lokalt kendskab, der kan bidrage til at unge i hele landet får glæde af kulturpas.
Sådan kan I bidrage som kommune
-
Motivere unge i målgruppen til at søge kulturpas og bruge det i lokale tilbud
-
Samarbejde på tværs af idrætsliv, kulturliv, FGU og sociale indsatser om lokale initiativer
-
Udpege en kommunal kontaktperson, der både er bindeled til det nationale partnerskab, koordinerer indsatsen internt og udbreder kendskabet til kulturpas i hele kommunen
Samarbejde med FGU
FGU-institutionerne har en særlig rolle, fordi en del af målgruppen går på FGU. Lærere og vejledere møder de unge i hverdagen og kan hjælpe med både ansøgning, motivation og brug af kulturpas. Samarbejdet med FGU er derfor et vigtigt bindeled mellem kulturpas og de unge.
Sådan kan I som FGU bidrage
-
Hjælpe de unge med at søge om kulturpas
-
Finde aktiviteter de unge har lyst til at deltage i
-
Arrangere udflugter og ture, hvor de unge kan bruge deres kulturpas
Søg om understøttende midler
Alle kommuner, foreninger, FGU-skoler, selvejende institutioner, virksomheder og organisationer med et CVR-nummer kan ansøge. I kan søge op til 100.000 kr. pr. ansøgning, og indsatsen skal finde sted i 2025 eller 2026. Puljen er på 5,5 mio. kr. hvert år.
Det Nationale Partnerskab for kulturpas
Det Nationale Partnerskab for kulturpas er et arbejdsfællesskab, der koordinerer indsatser nationalt og lokalt, som understøtter unge i målgruppens anvendelse af kulturpas. Der kan løbende optages nye medlemmer i partnerskabet.
Skab opmærksomhed om kulturpas
Vil du være med til at sprede budskabet om kulturpas og sikre, at flere unge får glæde af flere oplevelser inden for kultur, foreningsliv og idræt?
Nyhedsbrevet om kulturpas
Få de seneste opdateringer om forsøg med kulturpas og få tips, viden og inspiration til, hvordan andre bruger kulturpas i praksis.