Her kan du bruge dit kulturpas

Her kan du finde de aktiviteter og oplevelser, der er blevet godkendt til kulturpas. Søg på en aktivitet, en kommune eller en region og find de aktiviteter, du vil bruge dit kulturpas på.  
Her kan du finde de aktiviteter og oplevelser, der er blevet godkendt til kulturpas. Søg på en aktivitet, en kommune eller en region og find de aktiviteter, du vil bruge dit kulturpas på.  

Hvad kan jeg bruge mit kulturpas på?

Idræt, kultur og foreningsliv
Kulturpas kan kun bruges på aktiviteter inden for idræt, kultur og foreningsliv, som er blevet godkendt til kulturpas - se dem alle i oversigten. Du må gerne bruge dit kulturpas på en aktivitet eller en oplevelse for både dig og en ledsager, men du skal selv deltage til aktiviteten. 

Hvad skal jeg være opmærksom på, når jeg vil bruge mit kulturpas?


Kulturpas kan kun bruges på godkendte aktiviteter 
Kulturpas kan bruges til aktiviteter og oplevelser, der skaber fællesskab og som er godkendt til kulturpas. Det betyder, at du IKKE kan bruge det til fx mad, drikke eller andre produkter. Hvis du forsøger at bruge dit kulturpas et sted, som der ikke er godkendt vil kortet blive afvist. 

Betaling hos et godkendt kulturpassted virker ikke
Hvis betalingen med dit kulturpas ikke går igennem, men den fremgår på oversigten over steder med kulturpas, så bedes du kontakte support. 

Hvis du vælger at betale med et andet betalingskort, kan du IKKE få refunderet beløbet efterfølgende eller få  overført pengene fra dit kulturpas til et andet betalingskort/kulturpas. 

Online og fysisk betaling
Alle steder på ovesigten tager imod kulturpas, men måden du kan bruge det på, kan være forskellig. Nogle steder kan du f.eks. kun bruge dit kulturpas til online betaling, andre kun til fysisk betaling – og nogle steder kan dit kulturpas kun bruges på udvalgte billetter eller aktiviteter.

Hvis dit kulturpas ikke virker et sted som er i oversigten så spørg stedet, hvordan du kan bruge det hos dem.

Vil du udbrede kulturpas i din kommune?

Spred budskabet og inspirer flere til at blive kulturpasaktører.