Kulturpas
Nye oplevelser og fællesskaber for unge
Få 1000 kr. til nye oplevelser og fællesskaber
Tag til koncert med vennerne, begynd til sport i din lokale idrætsforening, gå på opdagelse i en spændende udstilling eller prøv kræfter med en kreativ workshop.
Med kulturpas får du 1.000 kroner, som du kan bruge på mange forskellige godkendte aktiviteter inden for kultur, idræt og foreningsliv.
Hvem kan få et kulturpas?
Du kan modtage et kulturpas, hvis du bor i Danmark og:
- går på FGU (Forberedende grunduddannelse)
eller, hvis du:
- er mellem 15-24 år
- arbejder mindre end 18 timer om ugen
- ikke har færdiggjort, ikke er i gang med eller ikke er optaget på en uddannelse (ungdoms- eller videregående uddannelse)
- ikke går i folkeskole
Hvad kan jeg bruge mit kulturpas på?
Kulturpas kan kun bruges på aktiviteter inden for idræt, kultur og foreningsliv, som er blevet godkendt til kulturpas. Du må gerne bruge dit kulturpas på en aktivitet eller en oplevelse for både dig og en ledsager, men du skal selv deltage til aktiviteten.
Det kan være aktiviteter som:
Produktion og udvikling
Produktion og udvikling af musik, podcast, animation, spil, film, scenekunst, litteratur, keramik, billedkunst, journalistik, design, fotokunst mv.
Sport og aktiviteter
Idræt (fodbold, håndbold, dans mv.), gadeidræt, sprogkurser, spejder, rollespil, tankespil og brætspil, kor, filmklub, læseklub, naturaktiviteter som vandring mv.
Oplevelser
Koncerter, scenekunst, sportsarrangementer, på museer, i zoologiske anlæg, festivaler (musik, teater, film mv.), biograffilm, foredrag/oplæg mv.
Kulturpas kan bruges til aktiviteter og oplevelser, der skaber fællesskab. Det betyder, at du IKKE kan bruge det til fx mad, drikke eller andre produkter.
Har du brug for hjælp?
Det er helt okay at være i tvivl – eller at noget ikke virker første gang. Vi hjælper dig gerne, uanset om du bare er nysgerrig, eller allerede er i gang med kulturpas.