1) Under formidling er det muligt at ansøge om midler, som kan anvendes til at understøtte lokale stormøder og messer. I denne forbindelse er det centralt, at:
-
Stormødet/messen har unge i målgruppen som en væsentlig del af deltagerne (andre aktører kan godt deltage).
-
Ansøgningen angiver et rimeligt mål for, hvor mange unge der forventes at ansøge om og/eller anvende kulturpas som følge af stormødet/messen.
-
Ansøgningen beskriver, hvordan stormødet/messen konkret understøtter ansøgningsprocessen og/eller motiverer de unge til at anvende deres kulturpas.
-
Løn til pædagogisk understøttelse kan bevilges, men kun til direkte arbejde med at støtte unge i ansøgning og/eller anvendelse. Der kan ikke bevilges løn til udvikling, planlægning eller koordinering af aktiviteten.
-
Hvis hovedformålet er at få unge til at ansøge, skal hovedparten af deltagerne være unge fra potentialegruppen.
Derudover kan de understøttende midler anvendes til formidling, der målrettet understøtter, at unge i målgruppen ansøger om og/eller anvender kulturpas. Det kan fx være:
-
målrettet kommunikation til unge om, hvordan man ansøger, og hvad kulturpas kan bruges til
-
rekruttering/mobilisering af unge til aktiviteter, der understøtter ansøgning eller anvendelse
-
produktion af materiale til målgruppen (fx video, flyers, guides)
Formidlingen skal være tydeligt koblet til den forventede effekt, og hvordan det forventes at føre til at de unge ansøger og eller anvender deres kulturpas.